Stranden

Sidste torsdag var vi på stranden med vores klasse. Det var en super hyggelig tur!
På de følgende indlæg, kan I se hvilke dyr og planter vi fandt.

Her er lidt stemnings-billeder fra turen ;)

Brandmand

Desuden fandt vi 2 brandmænd. Den ene lå og flød i vandkanten, mens den anden lå på nogle sten, længere oppe på stranden. Her kommer noget fakta om brandmanden.

Brandmanden kan blive 2,5 meter i diameter. Den har lange fangtråde, som den bruger til at fange små fisk og plankton med. Giften fra dens fangtråde, lammer fiskene, så den kan spise dem. Det er også med de lange fangtråde, som du kan blive brændt af. Det er sikkert noget vi alle kender til. Fangtrådene kan blive helt op til 30 meter! Disse brandmænd forekommer dog, normalt kun i de arktiske farvande. Brandmændene i Danmark er lettest at finde i sommerhalvåret, ved kysterne, og ikke nær så store som i andre lande. 

Lavet af Mia

Vandmand

Udover tangrejen, fandt vi også nogle vandmænd.

Det der karakterisere en vandmand, er blandt andet de fire øreformede kønsorganer - hvide hos hannen og rødlige hos hunnen. Vandmænd er meget almindelige, at finde i danske farvande. Nedenfor ses et billede af en vandmand, og vi går udfra at den må være en han, på grund af de hvide kønsorganer.

Lavet af Mia

Vandhår

Vi fandt også noget vandhår - desværre glemte vi også her at tage billeder. 

Her er lidt fakta om vandhår:

Vandhår er en slags alge. Vandhår er i slægt af fint grenede grønalger. Algen findes både i havvand, brakvand og ferskvand. Algen er 5-50 cm. høj og er bygget op som en slags busk. Algen har en ru og stivcellevægge som gør, at grenene stritter, når de kommer op af vandet. Der findes 12 forskellige arter af vandhår i Danmark. Algerne vokser ofte på sten eller ved søbredder, og ligger ofte i store masser i overfladen.

Lavet af Nanna

Tangreje

Tang rejen, som ses på dette billede, kan kendes på sine tværstriber på oversiden af den. Udover det har rejen, otte tænder på oversiden af pandetornen. Den holder især til på lavt vand, mellem blæretang. Denne tangreje fandt vi i noget tanghår.


Lavet af Mia

Blåmuslinger

Som ventet fandt vi en del blåmuslinger, da de også er meget almindelige, at finde ved de danske kyster. Desværre glemte vi, at tage billeder af dem vi fandt.
Her er lidt fakta om blåmuslinger.

Blåmuslingen kaldes også en pælemusling. Blåmuslingens latinske navn er edulis, som betyder spiselig. Blåmuslingen har meget flotte og karakteristiske sort-blå-violette glatte ovale skaller. Den lever i de danske farvande og findes både i saltvand og brakvand. Den er også meget udbredt helt ind i Østersøen, hvor den kan ses på mange af strandene langs østkysten på Sjælland. Der er også rig mulighed for at se den i fjordene rundt i Danmark, især i Limfjorden, hvor der også bliver fisket mange blåmuslinger. Den bliver op til 10 cm lang. Blåmuslingen ånder ved gæller. Den lever af plankton som den suger og filtrerer fra vandet, via et ånderør, som den stikker ud mellem skallerne. En blåmusling kan lægge 5-12 mio. æg. Blåmuslinger samler sig i banker, de kan være op til 12.000 individer på en m2. Blåmuslinger lever i klynger på havbunden, men de sidder også på pæle (hvilket også er grunden til at de også kaldes en pælemusling), sten og høfder. De fleste lever, hvor vandet er iltrigt f. eks. omkring tidevandszonen. Det er nødvendigt for blåmuslingen at hæfte sig fast til et fast underlag, så den ikke bliver ødelagt i brændingen. En blåmusling har hæftetråde, også kaldet byssustråde, der dannes i en kirtel, der sidder i den bagerste del af muslingens fod. Blåmuslingen beskytter sig mod fjender ved kalkskallerne, som den kan lukke fast sammen med to stærke lukkemuskler. Men strandkrabben og søstjernen har kræfter nok til at tvinge skallerne fra hinanden og æde blåmuslingen. De bruger også skallerne luknings evne til at klare de mange tørlagte perioder, når muslingen har placeret sig i et lavvandet område. En blåmusling kan tåle at tørre ud i lang tid, men udelukkende på grund af dens hårde og kraftige skal og på grund af dens lukningsmuskler. Mange fisk lever af blåmuslingeyngel. Nogle vadefugle, måger, ænder æder blåmuslinger også rotter og ræve æder rigtig mange blåmuslinger, som tørlægges når det er lavvande.

Lavet af Peter

Beskrivelse af plantelivet

Planter kan kun leve i de dele af havet, hvor lyset når ned. Dét som vi kalder tang, er store fastsiddende alger. De vokser på det lave vand.  I resten af havet kan der kun leve planter, som kan holde sig svævende i de øverste 30 meter vand. Der hvor der er fastsiddende alger, er der også mange gode levesteder, for havets dyr. I havet findes der også mikroskopiske planktonalger, sø-salat og tråd-alger kaldet ”fedtemøg”. Disse planter svæver i de øverste vandlag, og de er hurtige til at udnytte næringsstofferne. 


Lavet af Mia

Dyrelivet

Dyrelivet i havet kan deles op i 3 kategorier: dyr på bunden, på pæle og sten og i de frie vandmasser.

Dyr på og i bunden
De typiske dyr, der lever på havbunden er muslinger, krabber, snegle, havorme, søpindsvin og meget mere. Muslinger og havorme lever også ned i bunden. På grund af vind, strøm og bølger skal dyrene kunne klare at blive flyttet eller skyllet andre steder hen. Der er mange arter, som ikke kan klare det. Derfor er der ikke mange dyrearter på havbunden.  

Dyr på pæle og sten
Dyrene, der sidder på stenene og pælene i havet er især muslinger, snegle, søstjerner, tang, alger, koraller og mere. Det er især disse dyr, som lever på sten og pæle, fordi de har en form for sugekopper, så det er let for dyrene at holde sig fast, så de ikke flyder væk.

Dyr i de frie vandmasser
Der lever utrolig mange dyr i de frie vandmasser i havet. Det er mest oftest dyr med finner og gæller, altså fisk, som lever i de frie vandmasser, men der er selvfølgelig også mange forskellige slags. Det er lige fra torsk, havtasker, makreller, sild og meget mere.


Lavet af Nanna